PDF-ikonPrintikon

Dansk - In Danish

 

Om CFP

 

Center for Føtal Programmering blev etableret 1. januar 2010 som et 5-årigt forskningscenter med 11 enheder placeret på danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Centerleder er Sjurdur F. Olsen fra Statens Serum Institut, Afdeling for Epidemiologisk Forskning.

Målet med Center for Føtal Programmering er at undersøge, hvordan faktorer i fostertilstanden påvirker udviklingen af fostrets organer og deres funktioner, og hvordan dette kan forbindes med udvikling af mange udbredte sygdomme som fx fedme, type 2 diabetes, allergi, mentale sygdomme og knoglesygdomme.

Centret integrerer epidemiologisk, human klinisk og dyreeksperimentel forskning og skaber derigennem det nødvendige videngrundlag for kost- og levevilkårsanbefalinger, der kan fremme sundheden for fremtidige generationer. Et centralt fundament for centerdannelsen er adgangen til adskillige, på verdensplan unikke studiematerialer, der dækker perioden fra foster- til voksenliv, af store, homogene og særdeles velkarakteriserede befolkningsgrupper med tilgængelige biomaterialer.